Kom i form med et løbebånd

løbebånd

Når det gælder indendørs træning, er løbebåndet et populært valg både i fitnesscentrene og hjemme i stuen. Der findes nemlig rigtig mange fordele ved at træne på et løbebånd frem for at løbe udendørs, når man gerne vil i form.

Mange synes nemlig, at det er meget rarere at løbe på et løbebånd fremfor fliser, asfalt eller jord. Dels fordi det er mildere for leddene på grund af støddæmpning i båndet, dels fordi der ingen vindmodstand er, og dels fordi at man ikke risikerer at komme ud og løbe i dårligt vejr. Træningen foregår således indendørs i trykke rammer. Og der er både mulighed for at træne på løbebånd i det lokale fitnesscenter, og at anskaffe sig sit eget løbebånd, så man nemt kan komme i form derhjemme.

Fordele ved at træne på løbebånd

Der findes utroligt mange fordele ved at løbetræne. For det første træner man en lang række muskler, heriblandt lægmusklerne, ballemusklerne og quadriceps, der er musklerne på forsiden af lårbenet. Derudover gavner løbetræning vores kredsløbssystem, der sørger for, at blodet i årerne kan transporteres rundt i kroppen, og desuden transporterer næringsstoffer, kuldioxid, ilt, blodceller og hormoner rundt til cellerne. Løbetræner man derfor regelmæssigt, har det store sundhedsmæssige fordele, foruden at man selvfølgelig får en forbedret kondition.

Man kan derfor med stor fordel anskaffe sig et løbebånd til hjemmebrug. Et af de bedste løbebånd på markedet er Sole F85, der er kendt som bestselleren i USA og testvinder. Sole F85 har en stor løbeflade med god støddæmpning, der hjælper med at aflaste leddene. Desuden har den en yderst kraftig motor og en stigning op til 15%. Løbebåndet kan tåle op til fire timers daglig brug, hvilket gør den yderst velegnet til hjemmetræning.

Sådan kommer du i gang med at træne på løbebånd

Når man har anskaffet sig et løbebånd, eller har købt medlemskab til det nærmeste fitnesscenter, kommer det næste spørgsmål så, nemlig hvordan kommer man i gang med træning på løbebåndet.

Det kan godt være en underlig fornemmelse, første gang man træder op på et løbebånd, og sætter det i gang. Man vender sig dog utroligt hurtigt til at bevæge sig på båndet. Til at starte med er det en god ide at bruge lidt tid på at lære løbebåndet at kende, herunder hvordan man øger og sænker hastigheden og stigningen, samt hvordan man indstiller den til forskellige programmer. Når man føler sig tryg ved det, kan man starte på et træningsprogram, der passer til ens niveau.

Ved at følge et træningsprogram har man muligheden for at presse sig selv og dermed opnå en bedre form på sigt. En god form kommer ikke fra den ene dag til den anden, derfor er det vigtigt at følge et program, der gradvist bliver hårdere, således at man hele tiden presser sig selv til at give den en ekstra skalle. Desuden er det en god ide at træne flere gange om ugen og huske at varme op før træningen samt at strække ud efterfølgende, således at man forebygger eventuelle skader eller muskelømhed.

Andre artikler til dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *