Derfor anses kondomer som den bedste præventionsform

To røde kondompakker ligger på bord

“Du skal brug’ pessar!… eller spiral, eller spiral.” Sådan lyder det i Drengene fra Angoras rock-sang om prævention. I sangen nægter en mand at bruge såkaldt “gummi”, fordi han synes, det er ubehageligt og præventionsmidlet frarådes ligefrem af en læge i sangen, der har samme holdning som manden. Men faktisk er kondomer bredt anerkendte som den bedste form for prævention, der findes på nuværende tidspunkt. Der findes utallige præventionsformer og der bliver hele tiden udviklet nye, smarte løsninger. Forskerne har dog endnu til gode at skabe en kandidat, der kan udfordre kondomets brede anerkendelse. Der er mange fordele ved “gummi”, som du ikke får i nogle andre former for prævention. Denne anerkendelse kan ses i klasseværelserne på folkeskolernes ældste årgange, hvor man underviser i, hvordan kondomer benyttes i seksualundervisningen og hvor præventionsmidlet herefter uddeles til eleverne.

Fysiologi i prævention

Mange andre præventionsformer beskæftiger sig med at påvirke sædvanligvis kvindens fysiologi med kemiske stoffer, kaldet hormoner, der forhindrer graviditet. Selvom sexologer typisk anbefaler, at man benytter mere end blot én præventionsform, vil mange seksuelt aktive helst have så lidt besvær som muligt i soveværelset og søger derfor den bedste kandidat. Problemet med p-piller og minipiller og lignende (f. eks. p-staven) er, at mange kvinder får bivirkninger af pillerne. Derudover beskytter disse piller kun imod graviditet og ikke mod eventuelle sexsygdomme. Hvis man ikke har fast partner og hvis ikke begge parter er testet for diverse kønssygdomme er der stor risiko forbundet med denne slags prævention.

Sikkerhed

Kondomer har som regel en sikkerhed på over 99%. Det vil sige, at der er under en hundrededel chance for, at kondomet ikke virker som det skal. Altså at det ikke sikrer mod en eventuel graviditet eller kønssygdom. Som seksuelt aktiv er det dit eget samt din partners ansvar at sikre jer ordentligt og det er en opfindelse, som folk har kæmpet hårdt for at få implementeret i tidligere tider, så der er ingen grund til ikke at tage ansvar, når det kommer til sex. Kondomet skærmer som tidligere nævnt mod både graviditet hos kvinden samt spredning af kønssygdomme. Det giver “gummiet” et element af sikkerhed som du ikke finder hos mange af de andre præventionsformer. Naturligvis skal kondomet benyttes korrekt, og det er derfor, mange seksualundervisninger demonstrerer præventionsmetoden. Et kondom kan også nemt tjekkes for defekt efter samlejet. Hvis der skulle være gået hul på det, er man bevidst om dette, så kvinden kan sikre sig mod graviditet og hvis man har skiftende sexpartnere, er man også bevidst om at man nok bør tjekkes for kønssygdomme.

Pris og komfort

Kondomets mest udskældte egenskaber er, at det skal tages på umiddelbart inden samlejet, samt at det mindsker følsomhed i kønsorganerne under akten, hvilket førnævnte sang også behandler. Heldigvis bliver, hvad der tit anses som et akavet moment under den seksuelle akt – når beskyttelsen tages på – ofte lettere og mere intimt med tiden. Der findes ligeledes mange forskellige slags kondomer i diverse tykkelser, farver, smage og udformninger, så der er rig mulighed for at udforske andre slags, hvis du og din partner ikke er tilfreds med, hvad i finder på hylderne i dagligvarebutikken.

Andre artikler til dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *