Tænk ud af boksen og indret jer med marokkanske fliser

Stix marokkanske fliser

Når I skal indrette jeres nye badeværelse, så vil I selvfølgelig gerne have, at badeværelset bliver så flot, funktionelt og lækkert som overhovedet muligt. Derfor bruger I mange timer, både i selskab med jer selv og designere og håndværkere, på at få det hele på plads.

Men selvom I har brugt masser af tid på at planlægge og ordne det hele, så kan det være svært at få et badeværelse, som I kan være helt tilfredse med. For udover at få et flot og lækkert badeværelse, så vil I også gerne have et rum, som skiller sig ud fra alle andre. Få flere gode råd til flisevalg på badeværelset her.

Mange badeværelser er kedelige

Når det kommer til netop badeværelser, er det nemlig sådan, at rigtig mange af dem ligner hinanden utrolig meget. Vi har en tendens til at vælge neutrale farver og neutrale klinker, og derfor er det svært at kende det ene badeværelse fra det andet.

Og det er ærgerligt, for I ønsker næppe at have et hjem, der ligner alle andres. Et hjem er jeres helt personlige frirum, og I vil gerne have at det afspejler jeres personlighed og stil. Og det gør det ikke, hvis I vælger hvide vægge og hvide klinker.

Før farver ind i rummet med marokkanske fliser

Heldigvis skal der ikke særlig meget til, før jeres badeværelse kan blive et rum, som skiller sig ud fra alle de andre. Ganske små variationer og enkle elementer kan nemlig her gøre en stor forskel.

For eksempel kan i vælge at indrette en væg, et stykke af gulvet eller brusekabinen med smukke og farverige marokkanske fliser. Marokkanske fliser kommer egentlig fra Marokko, men kan købes via danske forhandlere online på diverse internetsider, fx hos Marokk. Her kan I vælge mellem et væld af forskellige farver og mønstre.

Skab balance på badeværelset

Det kan gøre en kæmpe forskel og pifte det overordnede look i rummet gevaldigt op, når der kommer lidt mønster og farver ind i form af marokkanske fliser. Men samtidig med at det er en rigtig god vej at gå rent indretningsmæssigt, så er det også vigtigt at skabe en balance.

For mange farver kan nemlig også virke forstyrrende og ubehagelige, og så bliver badeværelset irriterende at opholde sig i. Derfor er det jeres opgave at finde den gode kombination mellem det simple og strømlinede og de elementer, hvor der er mere knald på farver og former.

Andre artikler til dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *