Gode Sild & Friske Sardiner

 

”Sardiner!! Hvaffor en fisk? Er det ikk’ noget der køres på fiskemelsfabrikken derovre i Hirtshals? Eller som en bedre skidtfisk, proppes på dåse og sælges som den fineste kattemad”?

Det mener spanierne absolut ikke. Nede under sydens sol, har man et nærmest lidenskabeligt forhold til de små fisk. Spanierne elsker sardiner og smæsker dem i sig ved enhver given lejlighed. I det sydlige Spanien, omkring Málaga, hvor sardinen er blevet en lokal ‘nationalret’, tilberedes og nydes sardiner på enhver lille strandbar – ‘chiringuito‘ – med respekt for sig selv.

De fanges lokalt og er altid friske som en… øh, fisk. De renses, saltes med groft havsalt og sættes på grillspyd. At de tilberedes med både hoved og hale, er måske en anelse eksotisk for de der er vant til at få sin sild iført en god gang karry-snask, men fortvivl ej – kære Holger du danske – thi den der intet vover, intet vinder. Den lille fætter smager himmelsk, når den først er grillet over de varme gløder og delikate røg fra det spanske oliventræ.

De serveres brændende varme direkte fra grillen, med en halv citron og en kurv frisklavet brød. Dertil anbefales det, at skylle efter med kølig væske fra det lokale bryghus eller vingård. ‘Bien provecho’ – velbekomme!

 

Spørg dit cateringfirma om de gode sild

Sardiner er i øvrigt i familie med den danske sild, hvor den sølvblanke sardin blot har tendens til at svømme under lidt sydligere himmelstrøg end sin danske fætter højt mod nord. Måske, når alt kommer til alt, så er danskerne faktisk lige så vilde med sin velkendte og elskede sild, som spanierne er det med sine friske sardiner. For uanset om det er til hverdag eller til årets julefrokost, så skal silden nok finde frem til frokostbordet.

Hvad enten du er til sommerens sild eller sydens sardiner – eller måske  begge dele – så har begge de små fisk en ting til fælles: De er fede på den gode måde, og proppet med vigtige næringsstoffer og sunde omega 3 olier. Så selv firmaets vildeste julefrokost, kan faktisk komme til at strutte af sundhed, hvis ellers man husker at få sit cateringfirma til at medbringe sine bedste sild.

Og apropos julefrokost, påskefrokost eller sommerfrokost, så husk nu at bestil mad i god tid hos dit lokale cateringfirma i København, så du kan være sikker på at nyde et par gode, sunde sild til årets kommende arrangementer. Se evt. mere på www.kragerupogko.dk.

Andre artikler til dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *