Vidste du dette om stjernetegn?

Det var de gamle babyloniere, der opfandt det astrologiske koncept som stjernetegnene er en del af. Stjernetegn er inddelinger i stjernetegnshjulet, og består af 12 ens dele. Hvert stjernetegn er opkaldt efter en stjernetegnskonstellation i det område af himlen, hvor de befinder sig.

På engelsk hedder stjernetegn ”sun sign”, soltegn, i stedet for stjernetegn, og det er egentligt mere korrekt. Det stjernetegn du har, afhænger nemlig af jordens drejning omkring solen. Jorden bevæger sig rundt om solen i løbet af et år, og denne periode er i inddelt i 12 måneder én for hvert stjernetegn.

Grunden til at stjernetegnene ikke passer fra den første til den sidste dato i en måned er, at man i løbet af de mange tusind år, der er forløbet siden stjernetegnssystemet blev skabt, har ændret kalendersystemet mange gange.

Når jorden bevæger sig rundt om solen, ser det fra jorden ud som om solen bevæger sig på en linje, der står i forhold til stjernerne. Denne linje, der kaldes eklipsen, går i gennem et område, der spreder sig 8 grader på hver side af linjen. Dette område kalder vi stjernetegnshjulet, eller på engelsk ”zodiac”.

Hvilke stjernetegn er der?

Ud fra vores vestlige tankegang ville det være naturligt, hvis stjernetegnshjulet begyndte ved nytår, men det begynder i stedet i marts måned med Vædderens tegn. Årsagen til at hjulet starter her er, at man fejrede årets begyndelse på dette tidspunkt; det var forårets komme, solen brød frem og markerne begyndte at blive grønne. Det var tidspunktet for fornyelse. I dag repræsenterer Vædderens tegn da også fødsel og en ny begyndelse.

Hvert stjernetegn har nogle fælles træk. Kender du en person, der har det samme stjernetegn som dig selv, vil du sandsynligvis kunne genkende en del reaktions – og adfærdsmønstre i den anden, som du selv udviser. Ud fra disse fælles træk, har astrologer i gennem tusinder af år skabt profiler for alle stjernetegnene. Vil du gerne vide mere detaljeret omkring dit stjernetegn, så kan du læse mere her.

Hvad kan man bruge stjernetegn til?

Stjernetegns-astrologi er den mest synlige og mest benyttede form for astrologi i hele verden. Mange aviser og ugeblade bruger stjernetegnsastrologi, som er en generalisteret form for astrologi.

Hvor man ved personlige horoskoper benytter sig af fødested, fødetidspunkt og dato, bruger man i stjernetegnsastrologien udelukkende stjernetegnet som parameter for at lave et horoskop. Det bliver ikke et personligt resultat du får, ved at læse dit stjernetegn, men derimod et horoskop, der gælder for hele stjernetegnet.

Hvis en astrolog ser på planeternes position og deres indbyrdes forhold til hinanden, er det muligt for astrologen at forudsige nogle sandsynlige hændelser, eller gunstige eller mindre heldige tidspunkter at udføre bestemte ting. Det kan være, det er en dårlig idé, at bede din chef om lønforhøjelse i en bestemt uge, mens det kan være ideelt at invitere én, du har et godt øje til, i biografen.

Og hvorfor ikke benytte sig af de gode tips, du kan få i et horoskop? Melder horoskopet om ”held i kærlighed” i dag, så er det måske et forsøg værd at kaste dig ud i en date. Hvis du kaster dig ud i at bruge stjernetegnshoroskoperne aktivt, vil du måske opleve at mange af dem passer ret godt på dig.

Hvem benytter stjernetegn?

Hundredtusinder af mennesker benytter sig af at læse deres stjernetegn på verdensplan. Nogle læser deres daglige horoskoper, mens andre hellere vil have noget med mere ”kød” og i stedet troligt læser deres månedshoroskop inden begyndelsen af måneden, så de kan forberede sig på de hændelser, der måtte opstå. Nogle læser deres horoskop for sjov, og tror ikke rigtigt på dem, men kan alligevel lide suset af spænding det giver, at læse de lidt mystiske horoskoper.

Der findes ganske enkelt alle slags brugere af de små horoskoper, og det er både mænd og kvinder i alle aldre. Fælles for dem er, at de har en interesse eller nysgerrighed for astrologien.

Hvor kan jeg finde stjernetegnsastrologi?

Tidligere var det helt almindeligt, at man fandt sit stjernetegn i et dameblad hos frisøren eller tandlægen, senere hen kom de på bagsiden af gratisaviserne. Men i dag muligt at finde stjernetegn overalt:

  • Aviser
  • Dagblade
  • Ugeblade
  • Internettet

Internettet er den store formidler af stjernetegnsastrologi. Der er et enormt udbud og af meget varierende kvalitet. Du må prøve dig frem i forhold til at finde en facon og en skrivemåde, som du føler, du kan relatere til. Nogle internetsider tilbyder et dagligt, ugentligt eller månedligt horoskop leveret direkte til dig hver morgen til din mail. På den måde, er du altid sikret, at du får læst, hvad dagen kan bringe.

Hvad koster det at læse stjernetegnsastrologi?

Stjernetegnsastrologien koster ikke noget. Den er let tilgængelig for dig og findes i mange forskellige udgaver. Det er en serviceydelse, som hjemmesiderne tilbyder deres kunder, så hvorfor ikke kaste dig ud i det? Tilmeld dig en af siderne, og læs dit horoskop hjemme hos dig selv hver morgen helt gratis. Lad dig inspirere til at få en sjovere dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *