Den symbiotiske forbindelse mellem det indre og det ydre liv

Mennesket stræber efter at blive lykkeligt. Det er det altoverskyggende mål med livet. Det er vores incitament for at stå op om morgenen og ’gøre vores ting’. For at letfordøjeliggøre og håndgribeliggøre denne målsætning opsætter vi delmål i form af ideen omkring en karriere, skabe en familie, rejser og venner. At være lykkelig er dog det endelige mål.

Hvis du bliver stillet overfor dilemmaet omkring at have ingenting, men være 100 procent lykkelig og have alt, men kun være 99 procent lykkelig, vil du af selvfølgelighed vælge den første valgmulighed.

Mange har det desværre med at være ensidige i deres vej til lykken. Enten bliver der fokuseret for meget på det materialistiske og den ydre verden, eller også helliger man sig det indre i en absolut forstand, der i mange tilfælde fører til ensomhed og distance fra samfundet. Hemmeligheden er som så mange gange før, den gyldne middelvej.

Tag på en rejse – i overført betydning og i bogstavelig forstand

At finde lykken er en rejse. Det er en dynamisk og organisk proces, der hele tiden er undervejs. Man finder ikke lykken i en statisk tilstand. Det kan måske gøres over en kortere periode, men fordi menneskets natur er underlagt relativisme, vænner vi os hurtigt til en given tilstand.

Undersøgelser vedrørende lottomillionærer underbygger dette. Lykken hos en lottomillionær stiger i den første periode efter gevinsten er inkasseret, men falder så hurtigt tilbage til udgangspositionen, når vedkommende har vænnet sig til den mere luksuriøse livsstil.

Eftersom det er en dynamisk rejse i det indre, er det en god idé også at tage på en rejse i det ydre. De foranderlige omgivelser påvirker i mange tilfælde dit sind i en positiv grad. Selvom det er en kliché giver ordsproget ”at rejse er at leve” i en eller anden forstand meget god mening. Gennem rejsen projiceres det indre liv i det ydre, og frustrationen med at man ikke kan holde fast i en lyksalig tilstand formindskes, da du netop under en rejse ikke befinder dig i en statisk tilstand.

Hertil er det konsekvenserne af rejsen, der er det vigtige og ikke praktikaliteterne, som mange desværre vælger at fokusere på. Du kan derfor sagtens leve spartansk, bestille billige flybilletter og bo primitivt på din rejse.

Forudsætninger for lykken

Abraham Maslow argumenterede for, at mennesket er underlagt en behovspyramide, hvor de mere basale behov skulle opfyldes, før de mere selvrealiserende behov kunne stadfæstes og lykken opnås. Denne teori er stadig relevant i dag. Overgangen har dog vist sig at være mere glidende en som tidligere anslået.

Selvfølgelig skal de allermest basale behov, i form af diverse elementer afgørende for ens helbred, opfyldes, men ellers sker der en vekselvirkning mellem de mere vedligeholdende og de mere motiverende behov. I praksis stiller det større krav til menneskets i det moderne samfund – vi skal simpelthen jonglere flere bolde i luften på én gang.

Vi er i det postmoderne samfund kommet så langt, at der ikke er nogen egentlig undskyldning for ikke at blive til noget. Parolen, ”du kan blive lige, hvad du vil”, lyder allerede fra folkeskolelæreren i de første klasser, og følger os hele vejen gennem livet.

Deraf forbindelsen mellem det indre og det ydre liv. Du kan ikke ignorere eller endda negligere de samfundsstrukturelle normer, der ofte peger hen mod de mere ydre værdier, men du må bestemt heller ikke glemme dit indre liv.

Hvis arbejdet kræver, at du skal se ud på en bestemt måde, må du efterleve det. Tag til den tandblegning, iklæd dig et jakkesæt og benyt dig af den dermaroller, der holder din hud glat og frisk. Hemmeligheden er at spille med på tangenterne, men stadig være opmærksom på, at det er i musikken deraf, hvor lykken befinder sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *