Spis dig slank

Det er ikke nogen hemmelighed, at man kan spise sig slank. Hvis det lyder for godt til at være sandt, så vil du måske blive positivt overrasket over at finde ud af, at det faktisk sagtens kan lade sig gøre. Selvfølgelig vil man opnå de bedste resultater, hvis man samtidig også dyrker motion ved siden af. Men hvis du ikke føler, du har overskud eller lyst til at træne ved siden af også, så kan det stadig godt lade sig gøre at tabe sig. Det hele handler bare om at spise sundt og korrekt. Så længe du gør det, så kan det kun gå den rigtige vej.

Du har måske før prøvet at være på kur, og mange gange så holder man ikke til det i særlig mange dage, for man ser sig selv sidde og mæske sig i kage og slik igen. Så hvis du gerne vil gøre et seriøst forsøg med at tabe dig og blive sundere, så er det bare med at glemme alt om at gå på kur. For så handler det nemlig om at lægge din livsstil om. Ikke noget med hurtige og nemme løsninger, som kure ofte bliver præsenteret som. Nej, så skal du virkelig omlægge hele dit liv til at være et sundere alternativ, end det du har nu.

Omlæg kosten

Det kan du blandt andet gøre ved at spise sundere og lægge din kost om. Hvis du er på jagt efter en måde at spise dig slank på, så har du formodentlig ikke de sundeste spisevaner pt. Så det handler simpelthen bare om at få ryddet ud i alle de usunde ting, som du har derhjemme i skabe og skuffer. Vi snakker sodavand, chips, slik, kiks, lakrids, is, alkohol og hvad der nu ellers kunne finde på at snige sig ind og gemme sig i dit spisekammer om natten. Ud med det hele. Der er simpelthen ikke nogen vej udenom. Hvis du vil det her, så er det ud med alt sammen.

Dernæst skal du have fyldt dine skuffer op med lækre og sunde ting i stedet for. Nu kommer jeg til at nævne noget, som du nok allerede kender i forvejen, men som du sikkert ikke har stiftet så meget bekendtskab med. Grøntsager. Du kommer desværre ikke udenom dem, hvis du gerne vil spise dig slank. Har du for mange kilo på sidebenene, og har du kun mulighed for at spise dig tyndere, så skal du gnaske så mange grøntsager i dig, så du slet ikke kan forestille dig det. Du kan med fordel også supplere kosten med diverse superfoods, f.eks. acai bær, mørk chokolade (ét stykke om dagen), kefir chiafrø, eller hamp frø.

Det handler om at få så mange grøntsager i din kost som muligt. Både til middagsmad og aftensmad er det en rigtig god ide at smide grøntsager ind i puljen, så du får en god del hver eneste dag. Hvis du dertil så fjerner mange af de hvide kulhydrater som hvidt brød, pasta, kartofler og ris, så er der rigtig gode chancer for at gå ned i vægt indenfor kort tid. Og hvis du fortsætter i det spor, så er du godt på vej til at få den krop, som du altid har drømt om.

Hvis du ønsker nogle gode nemme opskrifter på sund kost så skal du tjekke bloggen Madbanditten. Den indeholder primært opskrifter efter Low Carb High Fat filosofien (forkortet LCHF).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *